Det sene spil (level 40+)

Da jeg for første gang nåede level 40, troede jeg ærlig talt, at jeg havde "gennemført" spillet. Borgen stod fint, naboerne lod mig være i fred, might var udmærket. Tre måneder senere kiggede jeg på kortet og opdagede, at halvdelen af området omkring mig var vokset mig over hovedet, fordi jeg sad stille, mens de ikke gjorde. Den fejl er utrolig almindelig omkring level 40 – folk sænker tempoet, stopper med at investere og undrer sig så over resultatet. Denne artikel er til dig, der allerede ved, hvad en flanke og en borggård er, og som vil presse det sidste ud af det sene spil. Jeg gennemgår ikke grundlæggende ting her, vi går direkte til sagen.

Alliancen kommer først, alt andet kommer bagefter

Jeg sætter den bevidst først, fordi det efter min mening er den vigtigste beslutning i hele det sene spil. En solospiller efter level 40 har ingen chance. Uanset hvor høj din might er, vil en koordineret gruppe sende bølge efter bølge mod dig, indtil du ligger ned. En god alliance er både en forsikring og en vækstaccelerator.

Hvad du skal kigge efter, og hvordan du opfører dig i alliancen:
- Vælg ud fra aktivitet, ikke ud fra navn. Aktiv ledelse, medlemmer online i forskellige tidszoner (for at dække nataangreb) og en fungerende kommunikation via chat eller Discord – det er nøglen.
- Alliancen giver dig delte ressourcer, støtte med tropper (forsvarsgarnisoner fra allierede) og især backup, når nogen stærkere angriber dig.
- Vær et brugbart medlem. Send støtte, deltag i events, hold de aftalte positioner. Et passivt medlem, der kun modtager, holder ikke længe – det har jeg set utallige gange.
- Hold øje med alliancens niveau, forskning og bonusser. En stærk alliance har opgraderede bonusser, som reelt hjælper dig i hvert eneste slag. Der er stor forskel på at være i en topalliance og i en tilfældig gruppe.
- Følg alliancens regler om mål og våbenhvile. En enkelt solohandling, der gør en stærk nabo vred, kan trække hele alliancen ind i en krig. Og tro mig, ledelsen takker dig ikke for det.

Stop med at blive hjemme og udvid til andre kongeriger

Dit store imperium vil med tiden ikke længere være nok, og især vil det ikke længere give ordentlig fremgang. Det sene spil foregår andre steder – i Isørkenen, De Brændende Sandflader og Vulkanens Ildovn. Hvert kongerige har sin egen særlige ressource og sine egne regler, som du skal tilpasse dig til – andre bonusser, andre ressourcer til opgraderinger, en anden kampstil.

Hvad jeg vil råde dig til:
- Udvid ikke til et nyt kongerige, før du kan forsvare en borg der. En svag borg i et fremmed kongerige er bare et bytteoplag til stærkere spillere.
- Byg gradvist produktionen af den lokale specialressource op i hvert kongerige. Disse ressourcer er ofte flaskehalsen for hele udviklingen – uden dem kan du ikke opgradere bygninger eller udstyr til højere niveauer.
- Behandl ikke outposts i de sekundære kongeriger som en bagatel. Det er netop den udvinding, der gør forskellen mellem en spiller, der stagnerer, og en, der vokser stabilt.
- Overvej rækkefølgen. Det giver ikke mening at kaste sig ud i Vulkanens Ildovn, hvis du ikke har styr på is og sand. Gå frem efter, hvor du reelt kan klare forsvaret og logistikken.
- Og glem ikke, at en del af det sene spil også foregår uden for de klassiske kongeriger – Outer Realms og lignende områder har deres egne ressourcer og belønninger, som du ikke kan få via hovedkortet.

Et netværk af borge og outposts, ikke én fæstning

I det sene spil spiller du ikke længere for én borg, men for et helt netværk af baser. En anden borg og flere til, ressourcelandsbyer og outposts giver dig flere ressourcer, mere troppekapacitet og mere might. Men også flere steder, du skal forsvare.

- Placer dine outposts, så de dækker udvindingen af nøgleressourcer, ikke tilfældigt. Hver enkelt har sin rolle – enten udvinder den, eller også holder den en strategisk position tæt på alliancen.
- Undervurder ikke ressourcelandsbyerne. Højere produktionsniveauer for træ og sten afgør, hvor hurtigt du kan nå at reparere mure og bygge efter hvert slag.
- Spred dig ikke mere, end du kan forsvare. Fem halvfærdige baser uden ordentligt forsvar er værre end tre velbefæstede. Angribere finder altid den svageste – sådan er kortets lov ganske enkelt.
- Hold dine ressourcereserver spredt. Hvis du har alt i én borg, og der kommer en bølge af raids, står du tørskoet. En fordeling mellem borgene fungerer som en buffer.

Generaler og udstyr, det er her, slagene vindes

Efter level 40 afgøres slagets udfald ikke længere af antallet af tropper, men af kombinationen af general, dennes evner og udstyr. To spillere med samme hær klarer sig helt forskelligt afhængigt af, hvem der har den bedste general og de rette genstande i de rigtige zoner. Det tog mig lang tid at forstå det her – jeg troede længe, at jeg kunne "vinde på antal", og brændte bare tropper af.

Principper, der har vist sig at virke for mig:
- Specialiser dine generaler. Separate angrebsgeneraler og forsvarsgeneraler. Én alsidig general er svagere end to specialiserede.
- Sæt udstyr sammen i sæt efter rolle. Bonusser til murfronten, venstre eller højre flanke og borggården lægges sammen – målet er at proppe maksimalt med bonusser ind i den zone, som den pågældende general betjener.
- Følg med i, hvad modstanderen sætter op på flankerne og fronterne, og vælg udstyr og troppeopstilling derefter. Et angreb uden hensyn til forsvarets opstilling er bare spild.
- Udstyr fremstilles og opgraderes i særlige bygninger og kræver ofte ressourcer fra andre kongeriger – endnu en grund til at udvide. Planlæg produktionen i god tid, det er ikke noget, der klares på et par timer.
- Opgrader løbende dine generalers evnetræer. En general uden evner er bare en dyr figur.
- Saml specielle generaler fra events (samuraier, forskellige unikke helte). Et par gode gør mere for dig end ti almindelige.

Alliancekrige og store events

Det er her, det bedste ved det sene spil foregår, og det er her, might vokser hurtigst. Alliancekrige og store serverevents er den vigtigste kilde til hurtig vækst, sjældne ressourcer og udstyr, du ikke kan få andre steder.

- I alliancekrige spiller man ikke solo. Koordiner angreb – koncentrerede bølger mod ét mål på samme tid bryder et forsvar, du aldrig ville kunne bryde alene. Aftal timingen i chatten.
- Forbered forråd af tropper og ressourcer inden krigen. Krig betyder konstante tab og reparationer. Den, der ikke har reserver, falder af tempoet efter den anden dag.
- Betragt de store events som et maratonløb. Berimond, nomadeinvasioner, opgøret med Khanen, sæsonevents – belønningerne er trinvise, så jævnlig daglig deltagelse skubber dig længere på lang sigt end én stor enkeltindsats.
- Events er den bedste vej til unikke generaler og udstyr. Det er ofte netop eventbelønningerne, der gør forskellen mellem en gennemsnitlig og en topspiller.
- Hold øje med troppernes returtid og timing. Det kan være spild at sende tropper til den anden ende af kortet lige før et events afslutning, hvis de ikke når tilbage og bliver involveret.

Hvorfor ændre noget, når might stadig er højt

Fordi might ikke er en tilstand, men en tendens. Jeg spørger folk tilbage: vokser den for dig uge for uge, eller står den stille? Den, der står stille, falder reelt på kortet, fordi andre ikke stopper. Jeg er ikke 100 % sikker på, hvor grænsen præcis går, hvor det ikke længere er muligt at "indhente", men af egen erfaring ved jeg, at et par måneders dovenskab omkring level 40-50 er utrolig svært at hente ind igen. Og du? Har du lige noget under opførelse, eller står din borg bare stille?

Sådan holder du væksten i gang med tempo og reserver

Den største fjende i det sene spil er ikke nogen på kortet, men stagnation. Mange spillere på level 50+ sidder bare, forsvarer sig og kommer ingen vegne. Might vokser så med en smule om ugen, mens aktive spillere lægger mange gange mere til.

Vaner, der personligt holder mig i bevægelse:
- Hav altid en bygning eller opgradering i gang. En tom byggekø er spildt tid. Planlæg i god tid, så dine ressourcer ikke bare hober sig op til intet nyttigt.
- Følg might som en tendens, ikke som ét enkelt tal. Når den står stille, så led efter bremseklodsen – som regel en manglende ressource fra et andet kongerige eller uafsluttet udstyr.
- Kast ikke din fremgang væk på unødvendige tab. At angribe en stærkere spiller uden chance er at brænde ressourcer af, som du hellere skulle investere i vækst.
- Smelt gammelt udstyr om til materiale til nye, bedre stykker. Generaler, du ikke længere bruger, kan du kun afskedige – de nedbrydes ikke til materiale, så pas på, at du ikke afskediger nogen, du stadig får brug for.
- Hav et klart mål – det næste kongerige, et konkret udstyrssæt, en topalliance – og gå mod det trin for trin. Det sene spil belønner udholdenhed, ikke ét stort træk.

Det sene spil i Goodgame Empire er en helt anden disciplin end begyndelsen. Det handler ikke længere om at klikke hurtigt, men om at klikke klogt og især om ikke at stoppe. Udvid til Isørkenen, De Brændende Sandflader og Vulkanens Ildovn for ressourcernes skyld, byg et netværk af borge og outposts i stedet for én fæstning, specialiser dine generaler og sæt deres udstyr sammen efter zoner – front, flanker, borggård. Find dig en aktiv alliance, for solo findes simpelthen ikke i det sene spil, og kast dig ud i alliancekrige og events som Berimond eller opgøret med Khanen. Og husk især det, jeg selv lærte på den hårde måde – i det øjeblik du stopper med at vokse, begynder du at falde, fordi andre ikke stopper. Hold tempoet, planlæg i god tid, og hav altid noget under opførelse. Sådan bliver en spiller, der nåede level 40, til en spiller, som resten af kortet frygter. Har du selv gode tips til det sene spil, må du endelig skrive til mig, så tilføjer jeg dem gerne her.

Tilbage til Pokrocile.