Hall of Legends (Legendernes Hal)

Hall of Legends (Legendernes Hal) er en af de bygninger, jeg længe skubbede foran mig, fordi den virkede unødigt kompliceret – og da jeg endelig kastede mig ordentligt over den, fortrød jeg, at jeg ikke havde gjort det tidligere. Du låser den først op på et højere niveau, og ærligt talt giver det heller ikke mening at beskæftige sig med den før da; du har brug for en anstændig borg og en velfungerende økonomi. Men når du først har det, er det efter min mening et af de største spring i styrke, du kan opnå i spillet. Hele Hall of Legends bygger på to ting – et evnetræ, hvor du fordeler point til angreb, forsvar og bytteudbytte, og udstyr til kommandører og slotsforvaltere, hvor du sætter sæt sammen og indsætter smykkesten. Her forklarer jeg, hvordan begge dele fungerer, og hvor der efter min erfaring spildes mest.

Få først styr på, hvad Hall of Legends egentlig er (og hvad den ikke er)

Lad os få styr på det med det samme – Hall of Legends er en militærbygning med sit eget evnetræ. Det er ikke en anden borg. Den har ingen egen råvareproduktion, der er ingen skatter i den, ingen offentlig orden, ingen hvervning af specialenheder. Et par gange har jeg i alliancen læst råd i stil med „hold øje med den offentlige orden i Hall of Legends" – det er noget vrøvl, der findes simpelthen ikke noget sådant dér.

Det, du reelt gør dér, er to ting. For det første fordeler du point i evnetræet, som er delt op i grenene angreb, forsvar og bytte (loot), og over dem ligger mesterevnerne. For det andet administrerer du udstyr til kommandører og slotsforvaltere – du sætter sæt sammen og opgraderer dem med smykkesten. De to ting spiller sammen, og det er først kombinationen af dem, der for alvor løfter både dit angreb og dit forsvar.

Evnetræet – hvor skal pointene hen

Point til træet får du løbende, og der er et begrænset antal af dem. Du kan ikke hælde dem ud overalt, og det er hele pointen – du skal beslutte dig for, om du mest er angriber, forsvarer eller plyndrer, og pumpe én gren op derefter.

Angrebsgrenen øger soldaternes styrke ved raids, forsvarsgrenen styrker mure og garnison derhjemme, bytte-grenen øger, hvor meget du kan tage med fra angrebne mål. Og øverst venter mesterevnerne – dem når du frem til, når du har hældt nok point i én gren. Så længe du ikke for alvor har sat gang i den gren, er de låst. Derfor betaler det sig ikke at sprede point jævnt ud. Jeg gjorde det selv sådan i starten „retfærdigt" fordelt på alle tre retninger, og resultatet var, at jeg reelt ikke havde noget ordentligt. Det er bedre at føre én gren helt op til mesterevnerne end at have det halvfærdigt overalt.

Den gode nyhed er, at fejlen kan rettes. Point kan nulstilles, og du kan starte forfra, men regn med, at en nulstilling har en cooldown, så det bliver ikke noget, du gør hver anden dag. Tænk dit build igennem, før du klikker – det er en af de få ting i spillet, hvor det betaler sig at bruge fem minutter på at overveje.

Udstyr – sloter, sjældenhed og sæt

Udstyr er den anden halvdel af sagen, og her ser jeg flest fejl. Hver kommandør og slotsforvalter har sloter til udstyr – hjelm, rustning, våben, artefakt, udseende og helt. Pas på med terminologien – i spillet arbejder du med kommandøren til angreb og slotsforvalteren til forsvar. Der findes ingen „baron" her; den, der fortæller dig om baroner i Hall of Legends, har det fra et andet spil.

Hver del har en sjældenhed, og jo højere den er, jo højere er loftet for opgradering. Rækkefølgen er – almindelig, sjælden, episk, legendarisk, unik og helt øverst relikvie. Højere sjældenhed betyder flere niveauer, du kan opgradere delen til, så relikviedele har langt større potentiale end almindelige.

Det vigtigste er dog sættene. Nogle dele hører sammen, og når du sætter flere fra samme sæt sammen, låser du sætbonusser op, som de enkelte dele ikke har hver for sig. Og nogle sætbonusser virker målrettet – for eksempel kun mod NPC-mål eller kun til bestemte events. Netop derfor skal du sætte hele sæt sammen frem for tilfældige stærke dele fra forskellige sæt. En fremmed del kan ganske vist på papiret vise et lidt højere tal, men den sætbonus, du mister, overtrumfer det næsten altid. Sådan har det i hvert fald været hver gang, jeg har forsøgt at omgå det.

Smykkesten og opgradering

I udstyret sætter du smykkesten og styrker det derved yderligere. Sten har typer efter farve, og hver type trækker i en anden bonus – angreb, forsvar, bytte og så videre. Tricket er ikke at blande det. Når du bygger en kommandør til en bestemt rolle, så sæt samme type sten i alle sloter, så effekten lægges fuldt sammen. Klassikeren er en bytte-kommandør, hvor du propper bytte-sten i alle dele, så du kan tage så meget som muligt med fra raids.

Sten kan opgraderes – du smelter svagere sammen og smeder stærkere ud af dem. Og ligesom med point i træet har du aldrig nok af dem. Brænd dem ikke af på svage dele, som du snart udskifter; gem dem til udstyr, du ved, du vil bære længe, ideelt set unikke og relikviedele med det højeste loft.

Og endnu en ting – tag ikke sjældenhed som det eneste kriterium. Højere sjældenhed har ganske vist et højere loft, men når du ikke har noget at fylde det med – mangler sten eller opgraderingsniveauer – kan en lavere del, som du har fuldt optunet, tjene dig bedre i mellemtiden. Beslut ud fra de reelle tal på delen, ikke ud fra rammens farve.

I spørger ofte, om man skal smide gamle episke dele ud, når man har fået en relikvie

Kort svar – ikke med det samme. Det spørger folk i alliancen mig konstant om. En relikvie har ganske vist et højere loft, men så længe den ikke er opgraderet og uden sten, kan den reelt være svagere end din fuldt optunede episke del. Kig på tallene, ikke på farven. Og en anden ting – den episke del kan være en del af et sæt, der giver dig en bonus, som du ville miste ved at bytte den ud med en enkeltstående del. Personligt lægger jeg gamle sæt til side, selv efter jeg holder op med at bære dem, fordi de sommetider passer til en anden type mål. Jeg er ikke 100 % sikker på, at det er den mest pladsbesparende tilgang, men jeg har endnu aldrig fortrudt det.

Kommandør vs. slotsforvalter, og hvorfor du bør have flere builds

Kommandør og slotsforvalter er ikke det samme, og hver især vil have forskelligt udstyr og forskellige point i træet. Kommandøren tager du med i angreb, så her handler det om angrebsbonusser og angrebsgrenen i træet. Slotsforvalteren holder du hjemme til forsvar, så her går du efter forsvarsværdier og forsvarsgrenen. Sætter du et forsvarssæt på en angriber, spilder du potentiale – det lyder banalt, men jeg ser det oftere, end du skulle tro.

Hav flere builds klar. Du vil have andet udstyr til angreb på NPC-lejre, andet til forsvar af borgen, andet til særlige events, ikke mindst fordi nogle sætbonusser kun virker mod bestemte mål. Når du lægger færdigsatte sæt til side og bare skifter mellem dem efter situationen, sparer du en masse arbejde i forhold til evigt at skulle skille en enkelt del ad og samle den igen. Det har gjort spillet meget nemmere for mig – tidligere brugte jeg en halv time før hvert event på at skifte dele, i dag skifter jeg bare sæt.

Og kombiner træet med udstyret. Angrebsgren plus angrebssæt plus angrebssten på kommandøren – det ganger sig op, og pludselig bryder du igennem forsvar, du tidligere ikke ville have vovet dig i kast med. Styrken ligger ikke i én ting, men i, at alle tre trækker i samme retning.

Hvorfor overhovedet bøvle med det

På et tidspunkt rammer du en mur. Almindelige enheder og forskning slår ikke længere til mod stærkere modstandere, højere NPC-mål og hårdere events. Kender du den følelse? Jeg havde den i lang tid, og lige præcis dér hjalp Hall of Legends mig – evner fra træet, stærkere kommandører takket være sæt, og sten der finjusterer hver del.

Og det vigtigste – fordelen er permanent. I modsætning til éngangsboosts fra events beholder du de fordelte point, de sammensatte sæt og de finjusterede sten for altid og opgraderer dem videre. Hver opgraderet del og hver sten kommer igen ved hvert eneste angreb og hver eneste forsvarskamp. Det er grunden til, at erfarne spillere ikke slasker med Hall of Legends – den gør en god spiller markant stærkere.

Tilbage til Systemy.