Det bedste borgforsvar
Jeg skriver den her guide mest fordi jeg konstant får beskeder i stil med „jeg har et angreb på borgen om fire timer, hvad gør jeg“. Jeg har afvist et par hundrede angreb gennem årene og tabt en pæn bunke af dem også, så jeg ved, hvor forsvaret bryder sammen. Et godt forsvar handler ikke om at have en hær på titusindvis af enheder. Det handler om at sætte de rigtige enheder på det rigtige felt, holde balance mellem nærkamp og fjernkamp og have redskaber, kommandant og bonusser klar, før bølgen rammer.
Forstå først, hvordan forsvaret beregnes
Det her er noget, mange springer over og så undrer sig bagefter. Forsvaret bliver beregnet for hvert felt for sig. Angriberen vælger selv, hvor han går ind: lige gennem gårdspladsen (front), eller via en af de to flanker. Angrebet rammer kun det ene felt, han vælger. Hvis du propper alle dine forsvarere ind på fronten, og modstanderen sender en bølge mod venstre flanke, står din hovedhær helt uden for kampen, og flanken falder med en brøkdel af styrken.
Andet lag: hver forsvarsværdi deles op i forsvar mod nærkampsenheder og forsvar mod fjernkampsenheder. Og her må jeg punktere en myte, der går igen i stort set hver eneste alliance, jeg nogensinde har været i. Angriberen kan IKKE se på forhånd, hvilket forsvar du har stillet op. Sammensætningen af forsvaret er reelt skjult i Empire, så ingen kan gætte, om du har overtal i nærkamp eller fjernkamp. Netop derfor skal du dække begge værdier samtidig. Hvis du satsede alt på én type, skal der bare en enkelt bølge af den anden til, og du bliver kørt over som ingenting.
Tredje lag er bygninger og redskaber. Murene giver en procentvis bonus til hele borgens forsvar, porten hæver liv-værdien, og tårnene lægger deres eget forsvar til på deres felt. En ren hær uden opgraderede mure og uden forsvarsredskaber er efter min mening bare kanonføde, uanset hvor stor den er.
Opstilling af front og de to flanker, og hvor meget der skal stå hvor
Borgen har tre indgange: front (gårdsplads + port) og to flanker. Angriberen slår kun til ét sted. Din opgave er at fordele forsvarerne, så intet felt bare er symbolsk.
Den fordeling, jeg selv går ud fra, og som jeg vil anbefale som udgangspunkt, er: cirka halvdelen af forsvarerne på fronten og resten delt mellem de to flanker, altså ca. 50 % front, 25 % og 25 % på flankerne. Lav ikke den fejl at proppe alt på fronten, fordi „alle går jo den vej“. Det er faktisk lige omvendt. En erfaren angriber går bevidst gennem en flanke, fordi der kun står to forsvarstårne på flanken i stedet for alle fronttårnene, så du får en mindre bonus fra bygningerne der. En svag flanke er det første, en modstander tester.
Hold tårne, mure og port opgraderet så højt, som rådhuset tillader. Hvert niveau af murene giver ekstra procent til hele borgens forsvar, og det betaler sig bedre end nogle få ekstra enheder oveni. Mange smider rubiner efter hæren og lader murene blive på grundniveau. Det gjorde jeg selv engang, og det var en dyr fejl.
Sådan mistede jeg venstre flanke
En kort historie, så du ved, at jeg ikke bare skriver ud fra teorien. Engang for længe siden havde jeg stablet absolut alt på fronten og betragtede flankerne som en formalitet. Der kom et angreb fra en spiller, jeg ikke engang kendte, det gik direkte mod venstre flanke, og det var overstået, før jeg nåede at kigge ordentligt på kamprapporten. Hovedhæren stod på gårdspladsen og kiggede på. Siden da lader jeg aldrig flankerne være svage, og det er en af de få ting, jeg virkelig insisterer på i den her guide.
Har du en lignende oplevelse? De fleste, jeg taler med om det, har. Man taler bare ikke så gerne om det.
Hvilke enheder skal i forsvaret, og i hvilket forhold
Regel nummer et: det er forsvarsenheder, der hører hjemme i forsvaret, ikke angrebsenheder. En angrebshær har fremragende angreb og elendigt forsvar, på murene bliver den bare kanonføde.
Du skal bruge to typer: en nærkampsforsvarer og en fjernkampsforsvarer. Hold dem i et forhold på cirka 50:50. Hvis du ud fra afviste angreb (eller alliancens kamprapporter) kan se, at modstanderen mest sender fjernkampsenheder, så skub forholdet mere mod nærkampsforsvar, som dækker fjernkampsangreb, og omvendt. Gå dog aldrig 100:0, ellers bliver du kontret af en enkelt bølge.
Kvalitet slår kvantitet. Enheder fra events og senere kapitler (Samuraier, enheder fra Berimond, Nomaderne, Outer Realms og lignende) har markant højere forsvarsværdier end de grundlæggende soldater, du bygger for ressourcer. Et mindre antal stærke forsvarere holder bedre end en bunke svage, fordi det er værdierne, der tæller, ikke antallet af hoveder. Jeg er ikke 100 % sikker på, at det gælder i alle kombinationer, men hos mig har det bekræftet sig hver gang, jeg har sammenlignet kamprapporter.
Og hold øje med mad. En stor, permanent forsvarshær æder løs af lagrene hele tiden, så hold den kun så stor, som din økonomi kan bære. Jeg kender folk, der byggede et kæmpe forsvar op og bagefter havde større bekymringer med det end med angriberne, fordi de simpelthen ikke kunne brødføde det.
Forsvarsredskaber, kommandant og passive bonusser
Forsvarsredskaber afgør ofte en tæt kamp. Du fordeler dem på felterne ligesom soldaterne, og hver plads øger en bestemt værdi, enten nærkampsforsvar eller fjernkampsforsvar. Hold begge dele ved lige (igen fordi du ikke ved, hvad der kommer), og fremstil dem løbende, så du har et lager. De bliver brugt op under kampen, og du når ikke at skaffe dem i sidste øjeblik, det garanterer jeg dig.
Har du en forsvarskommandant (en kommandant med fokus på forsvar)? Sæt ham på borgen før angrebet. Han giver en procentvis bonus til hele feltets forsvar, og procenter af en stor hær er et ordentligt tal. En kommandant uden hær kan intet, og en hær uden kommandant lader point ligge på bordet.
Passive bonusser lægger sig oven i redskaber og kommandant: forskning i værksted og laboratorium hæver dine forsvarsværdier permanent, officerer og alliancens niveau lægger yderligere procent til. De her lag gør forskellen mellem „afvist“ og „plyndret“. Selv investerer jeg løbende i dem, lidt ad gangen, og det ville jeg bestemt ikke udskyde til, der allerede hænger et angreb over hovedet på mig.
Når angrebet kommer, så vurder det hurtigt og reager
Gå ikke i panik. Du har tid, indtil bølgen rammer, og det er mere tid, end det føles i stress. Vurder først, hvad der kommer mod dig, især ud fra angrebets størrelse og type.
Mod en røverbaron eller en lille spiller er det eksisterende forsvar og et par redskaber som regel nok. Brug ikke rubiner eller hele dit lager af redskaber på en bagatel. Hvis det derimod er et hårdt angreb fra en stærkere modstander, så prop forsvarere og redskaber ind på det truede felt, sæt kommandanten op, og bed alliancen om støtte. Allierede enheder lægger sig til dit forsvar og afgør ofte slaget. Hos mig har de afgjort det flere gange, end jeg egentlig vil indrømme.
Og en sidste ting: selv et tabt forsvar er ikke verdens undergang. Hav ressourcerne gemt i lageret eller fordelt over alliancen, enhederne kan du bare købe igen. Værre end at tabe et enkelt slag er det at smide alle rubiner og redskaber i panik efter en kamp, der alligevel ikke kunne vindes. Vurder, om forsvaret kan betale sig, og handl derefter.
Tilbage til Guides og tips til spillet.