10 mest almindelige spillerfejl

Den her liste skrev jeg egentlig først til mig selv, fordi jeg begik langt de fleste af de her fejl på mit eget slot. Forskellen mellem den spiller, der frustreret stopper efter en måned, og den, der bygger et anstændigt imperium, ligger ikke i, hvor mange rubiner han køber. Den ligger i, at den anden ikke begår disse ti grundlæggende fejl. Lad os gå dem igennem én for én, så du sparer dig for de unødvendige kvaler, jeg selv har været igennem.

1. Du sender forsvarsenheder i angreb (og undrer dig over, at det ikke virker)

En klassisk begynderfejl. Du tager alt, hvad du har i kasernen, sender det i angreb på en baron og ser så halvdelen af hæren blive liggende på slagmarken. Enheder i det her spil har to værdier – angreb og forsvar. Og der gælder en enkel regel, forsvarsenheder forsvarer, angrebsenheder sender du i kamp. Sender du en forsvarsenhed i angreb, tæller dens angrebsværdi, ikke forsvarsværdien, som den er stærk i. Og det er kernen i sagen – forsvarsenheder har som regel en elendig angrebsværdi, ofte næsten nul. I angreb er de derfor stort set ubrugelige, du sender dem bare i sikker død.

Inden du angriber, så kig på statistikkerne i kasernen. Ved angreb er det enhedens angrebsværdi, der interesserer dig, ikke forsvarsværdien. Sammensæt desuden din angrebshær efter fjendens forsvarstype – mod mure fyldt med skytter sender du flere nærkampsenheder, mod et overtal af infanteri sætter du i stedet dine egne skytter ind. Og lad forsvarsenhederne blive hjemme i slottet, der gør de præcis det, de er bygget til.

2. Du forsømmer maden, indtil hæren begynder at sulte

Træ og sten kan man se, med dem bygger man hele tiden, så dem holder alle øje med. Mad er den stille dræber. Hver enhed i hæren æder noget af den, og så snart du går i minus, begynder enhederne at desertere. Du logger på om morgenen, har en halvt så stor hær og forstår slet ikke hvorfor.

Det skete for mig allerede i de første uger, jeg spillede – jeg gik i seng med en balance lige over nul, og om morgenen stod halvdelen af kasernen tom. Siden da holder jeg næsten religiøst øje med den. Hold madbalancen i plus med en god margin, ikke lige på kanten. Byg gårde, sæt de rigtige dekorationer op til en produktionsbonus, overdriv ikke antallet af enheder, du ikke har opbakning til, og tjek lige inden en pause på et par timer, om du ikke ligger tæt på nul. Om natten hober forbruget sig op, og om morgenen vil du gerne finde en hær, ikke en kirkegård.

3. Du opgraderer bygninger, der ikke giver dig noget

Fristelsen er enorm – du ser knappen opgrader, du har ressourcerne, så du klikker. Men enhver opgradering koster tid og materialer, og mange af dem er fuldstændig unødvendige i den fase, spillet lige nu er i. At opgradere dekorative ting eller en bygning, du alligevel snart bygger om, er ren spild.

Hold dig til prioriteter. Først det, der genererer ressourcer og soldater – produktionsbygninger, lagre (ellers flyder ressourcerne over og går tabt) og kaserne. Så slottets forsvar, hvis nogen plager dig med angreb. Dekorationer tager du sidst, primært på grund af bonusser til produktion og humør, ikke for udseendets skyld. Og opgrader frem for alt ikke noget, der ikke passer til dit nuværende niveau og din nuværende spilfase. Et enkelt niveauspring på hovedbygningen låser ofte mere op end ti småopgraderinger andre steder.

4. Du spilder rubiner på pjattigheder

Rubiner er din eneste virkelig knappe valuta, og spillet er designet, så du skal skynde dig at bruge dem. Fremskynde en bygning et par minutter for rubiner? Lad være. Købe ekstra ressourcer for rubiner, bare fordi produktionen står stille et øjeblik? Heller ikke. Det er præcis den fælde, alle falder i, og som så undrer sig over, at de ikke har noget til det, der virkelig betaler sig.

Gem rubinerne til ting med langsigtet effekt – permanente opgraderinger, byggepladser (flere parallelle byggerier er en enorm fremskyndelse af hele spillet) eller virkelig stærke tilbud i butikken, som dukker op en gang imellem. Personligt vil jeg sige, at endnu en bygmester nok er den bedste investering, jeg nogensinde har lavet for rubiner. Før du køber noget, så stil dig selv spørgsmålet – sparer det mig timer i fremtiden, eller bare minutter lige nu? Hvis det bare er minutter, så lad være. Og køb aldrig en ressource for rubiner, den kan du selv producere. Tid kan du ikke producere, men den er som regel heller ikke rubinbrændstoffet værd.

5. Du angriber blindt, uden at spionere

Du ser en fremmed borg, du har en hær, så du sender det hele mod den. Og så finder du ud af, at murene var fyldt med skytter, og din hær smeltede væk, uden at du fik noget bytte. Angreb uden spejder er et hasardspil, hvor det næsten altid er dig, der taber.

Send en spejder først. Du finder ud af, hvilket forsvar den har, hvor mange enheder der er, og hvor stærke murene er. Ud fra det sammensætter du så din angrebsbølge – du ved, om du skal bruge flere belejringsmaskiner mod murene, om der står et overtal af skytter eller infanteri mod dig, og om angrebet overhovedet kan betale sig. Ved røverbaroner skal du desuden huske, at hver lejr har sin egen forsvarsopstilling på gårdsplads, porte og tårne – tilpas efter det, hvor du sender dine enheder hen. Nogle sekunders spejdning kan spare dig en hel hær.

6. Du spiller som enspænder uden for en alliance

Mange tænker, at de klarer det alene, og at en alliance bare er et irriterende chatrum. Efter min mening er det den dyreste fejl, du kan begå i det her spil. Uden en alliance er du et let mål, du har ingen steder at hente beskyttelse, råd eller hjælp til forsvaret fra, og du står uden for al den koordinering, der reelt holder dig oppe.

Find en aktiv alliance så hurtigt som muligt – ikke den største, men den hvor folk reagerer og hjælper hinanden. En god alliance sender forstærkninger, når nogen angriber dig, rådgiver dig om hvem og hvornår du skal angribe, og giver dig adgang til alliancens hjælp og støtte. Er du ny, så vær ikke bange for at spørge. Erfarne spillere hjælper som regel gerne, for et stærkere medlem betyder en stærkere alliance. At spille alene bremser dig bare her.

7. Du har intet forsvar og undrer dig over, at nogen konstant plyndrer dig

Angreb er sjovt, forsvar er kedeligt – sådan tænker de fleste begyndere, og bagefter klager de over, at nogen stærkere tømmer deres lagre hver nat. Har du ikke en fast forsvarsstyrke i slottet og ordentlige mure, er du en gående pengeautomat for andre.

Hold en fast forsvarshær derhjemme bestående af enheder med stærkt forsvar. De sendes ingen steder, de venter på angriberne. Invester i mure og forsvarsredskaber, for de mangedobler dine forsvareres effektivitet. Og gem dine ressourcer godt – det, der ligger i den beskyttede del af lageret, kan fjenden ikke stjæle, det du har over grænsen, mister du. Det bedste forsvar er det, en angriber spejder på og konkluderer, at det ikke kan betale sig.

8. Du lader bygmestre og kaserne stå tomme

Det her spil handler i høj grad om, at tiden går, selv når du ikke spiller – hvis du udnytter den. Logger du af og lader bygmestrene stå uden arbejde og kasernen stå tom, ryger de timer, der kunne have arbejdet for dig. Det er forskellen mellem en spiller, der vokser, og en, der står stille.

Lav dig en fast rutine, hver gang du logger af. Sæt bygmesteren til en bygning eller opgradering, start produktion af enheder i kasernen, så de træner mens du er væk, og tjek at ressourceproduktionen kører for fuld kraft, og at intet lager flyder over noget sted. Planlæg helst de længere byggerier til natten eller til tidspunkter, hvor du alligevel ikke er ved spillet. En tom byggekø natten over er en spildt mulighed, ingen giver dig tilbage.

9. Du jagter hovedbygningens niveau for hurtigt

Et højere niveau på hovedbygningen lyder som fremskridt, så alle presser på for det, de kan. Hagen er, at hvert nyt niveau låser stærkere modstandere og højere krav op, og din økonomi og hær skal kunne følge med. En spiller med høj hovedbygning og svagt bagland er bare et federe mål for andre.

Voks afbalanceret. Før du opgraderer hovedbygningen, skal du sikre dig, at du har nok ressourceproduktion, et ordentligt forsvar og en hær, der passer til det nye niveau. Det er bedre at vente lidt, færdiggøre baglandet og først derefter opgradere, end at være en overvokset lille fyr, som alle omkring plyndrer. Fremskridt måles ikke på tallet ved hovedbygningen, men på hvor stabilt et imperium der står under det tal.

10. Du smider ressourcer ud i overfyldte lagre

Produktionen kører, ressourcerne vælter ind, du logger på efter en dag, og lageret har længe været på maks. Alt, der blev produceret over grænsen, gik simpelthen tabt. Det er et usynligt tab, for du ser det ikke på kontoen, men reelt forsvinder timers produktion ud i ingenting.

Hold altid lagrene et skridt foran produktionen. Mærker du, at ressourcerne hober sig op, så udvid enten lageret, eller brug dem med det samme – byg, opgrader, træn enheder, hvad som helst. Før en længere pause skal du lade primært det køre, som passer ind, og omdanne resten af ressourcerne til bygninger eller soldater, der bliver færdige i løbet af natten. Ikke-produceret ressource kan du indhente, den tabte er væk for altid.

I spørger tit, hvilken af de fejl der er værst

Folk skriver ret jævnligt til mig om det, og ærligt talt har jeg ikke noget entydigt svar. Skulle jeg vælge én, ville jeg nok sige at spille uden alliance (punkt 6), for den ene fejl gør det samtidig umuligt at rette op på de fleste af de andre – ingen rådgiver dig, ingen sender forstærkninger. For sådan en spiller bliver den sultende hær fra punkt 2 nok den værste. Skriv til mig, hvad du selv ville vælge.

Tilbage til Guides og tips til spillet.