Sådan vælger og leder du en alliance

Alliancen er noget, jeg skød til hjørne i alt for lang tid, da jeg startede med Goodgame Empire – og den dag i dag betragter jeg det som min største nybegynderfejl. Man kan sagtens spille solo, men det er slid i det lange løb: alene kan du ikke stå imod en bølge af angreb, og du kravler opad i årevis, mens folk i en god alliance kører derudaf. En alliance giver dig beskyttelse, gaver, forskning, makkere til krige og handel, som du ellers aldrig ville nå frem til. Her har jeg samlet det, jeg selv gerne skulle have vidst dengang – hvordan du vælger den rette flok, og hvis du selv leder en, hvordan du undgår at køre den i sænk på tre dage.

Derfor bør du ikke spille solo (jeg taler af egen erfaring)

Alene er du et let bytte for enhver større spiller. Røverbaronerne plyndrer dine ressourcer, naboerne tømmer dig lige før hver event, og du har ingen at skrive til for at få hjælp til forsvaret. Jeg kender det godt – de første uger tænkte jeg, at jeg roligt kunne bygge borgen op alene, og det endte med, at en mere aktiv nabo kom og tømte mit lager, som var det hans eget spisekammer. Jeg kunne overhovedet ikke gøre noget ved det. Kender du det?

Så snart du kommer ind i en ordentlig alliance, ånder du helt anderledes. Der lyser et mærke over dit navn, og folk tænker sig ekstra godt om, før de angriber, fordi de ved, at der kommer gengæld fra tyve andre.

Konkret giver alliancen dig med det samme: alliancebonusser (flere ressourcer, hurtigere byggerier, bedre produktion – de præcise værdier varierer efter alliancens niveau), fælles forskning, som både du og de andre drager nytte af, og frem for alt styrkestøtte. Når nogen sender en hær mod din borg, sender du en nødopfordring, og dine allierede fylder borgen med forsvarsenheder. Det er forskellen på en holdt port og en plyndret borggård.

Bare opfat det ikke som en klub, hvor du kan læne dig tilbage. En alliance er en byttehandel – du modtager noget, og du giver noget. Et dødt medlem, der bare suger bonusser til sig og aldrig sender støtte eller gaver, ryger ud først. Vær den, som de gerne vil beholde – gaver, støtte, kommunikation, så har du en sikker plads i alliancen.

Sådan kender du en levende alliance fra en tom skal

De fleste nybegyndere hopper ind i den første alliance, der inviterer dem. Det gjorde jeg også, og det var en fejl – halvdelen af alliancerne på ranglisten er tomme skaller, hvor lederen ikke har været online i ugevis. Før du siger ja, så tjek et par ting. Hvornår medlemmerne sidst var online (bed helst om at se listen – hvis halvdelen viser "sidst for en uge siden", så løb din vej), om der bliver skrevet i alliancechatten, og om de har gang i alliance­forskning og besatte råd.

En anden god målestok er antal medlemmer i forhold til placering. En alliance, der er fyldt helt op, men ligger lavt på ranglisten, betyder som regel en masse passive spillere. Omvendt kører en mindre alliance, der ligger højt, på en aktiv kerne – og der lærer du mere. Spørg direkte: "Hvor mange af jer er aktive dagligt? Laver I fælles angreb ved events?" Ud fra hvor hurtigt og konkret du får svar, kan du se, om ledelsen er levende. Jeg har selv fundet ud af, at det især er hastigheden, der tæller – venter du to dage på svar på et simpelt spørgsmål, har du fået dit svar alligevel.

Og lad dig ikke narre af et stort navn. Mange topalliancer på ranglisten kører ikke på dygtighed, men på købte rubiner – de har enorme borge, fordi de har hældt penge i dem, og de overser dig som nybegynder. Personligt ville jeg altid vælge en mindre, ambitiøs flok, hvor du bliver undervist i mekanikkerne, får tilsendt støtte og bliver taget med til fælles aktioner. Der vokser du ti gange hurtigere, end du gør som det sidste hjul i en "prestigefyldt" alliance.

Hvilken verden kigger du egentlig på?

GGE har flere kongeriger – Iseventyret, Ødemarken, Ildtoppene og flere andre – og aktiviteten varierer fra verden til verden. En alliance, der buldrer derudaf på hovedkortet, kan have en helt død afdeling i en anden verden, hvor ingen sender dig støtte. Vælg ud fra, hvor du reelt spiller. Det er et simpelt tjek på et halvt minut, som sparer dig for en masse nerver.

Medlemsroller – hvem gør hvad, og hvad der forventes af dig

En alliance er ikke bare en flok mennesker, den fungerer ud fra roller og rettigheder. Øverst sidder lederen (grundlæggeren eller den, der har overtaget tronen), under ham med­ledere med ret til at invitere, smide ud og erklære krig, og derefter menige medlemmer. Når du melder dig ind, så find ud af, hvilke rettigheder du har – nye medlemmer har som regel næsten ingen, og det er helt fint, tillid opbygges gradvist.

Lederen og medlederne fordeler ansvaret – nogen tager sig af forholdet til andre alliancer, nogen organiserer støtte ved angreb, nogen står for rekruttering. Vil du rykke op i alliancen, så bed om en opgave. En aktiv spiller, der selv organiserer forsvar eller byder nye velkommen, får hurtigt en højere rolle.

Som menigt medlem har du tre enkle pligter, som gør, at man vil sætte pris på dig. Send gaver, reager på nødopfordringer (selv hvis det kun er nogle få enheder), og skriv i chatten. Det lyder banalt, men de fleste medlemmer gør det ikke – og det er netop på dem, der gør det, man kender en god alliance.

Gaver, forskning og bonusser – her tjener det sig hjem

Gaver er den nemmeste måde at bidrage på. Du donerer direkte fra alliancemenuen, og hver dag har du en grænse for, hvor meget du kan sende, så det kan ikke indhentes med én stor omgang i slutningen af måneden. Send hellere regelmæssigt hver dag – en lille daglig gave er i det lange løb mere værd end én stor gang imellem. Hos mig fungerer det sådan, at jeg sender min gave lige efter login, før jeg overhovedet begynder på noget andet, ellers glemmer jeg det med sikkerhed.

Forskellige ressourcer har forskellig pointværdi. Vil du skubbe alliancens niveau op, så send det, der vejer tungest i gaverne, ikke bare dit overskud af træ.

Alliance­forskning er et træ af opgraderinger, der betales med alliancens ressourcer, og som hæver produktion, byggehastighed, enheders styrke og forsvar for hele alliancen. Har du indflydelse, så pres på for, at de økonomiske og defensive forskninger tages først – dem drager alle nytte af med det samme. Angrebsbonusser giver efter min mening først mening, når alliancen har en kerne af folk, der reelt fører krig.

Bonusserne låses gradvist op med alliancens niveau, så logikken er enkel. Jo mere aktiv og gavmild flokken er, jo højere niveau, jo federe bonusser, jo bedre spiller alle. Derfor er det så vigtigt ikke at være i en død alliance – der fryser bonusserne fast på nul, og du spiller, som om du slet ingen havde.

Diplomati og krige – hvornår du skal kæmpe, og hvornår du skal holde mund

Krige i Goodgame Empire handler ikke om, hvem der har det største ego, men om ressourcer og kontrol. Før du erklærer eller accepterer krig, så se koldt på det. Har modstanderen aktive forsvarere? Sender de støtte til hinanden? En krig mod en alliance, der kan forsvare sig og koordinere, bløder dine enheder hurtigere, end du når at rane noget. Omvendt er en stor, passiv alliance fuld af sovende medlemmer et ideelt mål – der får du enhederne igen i byttet.

Diplomati er halvdelen af succesen. En god alliance har aftalte ikke-angrebspagter med stærke naboer og koncentrerer sig om svagere mål. Har du ansvar for relationer eller leder du alliancen, så hold kontakten til andre alliancer via beskeder – en aftalt våbenhvile beskytter dig mod en front nummer to. Intet ødelægger en alliance hurtigere end krig på tre fronter samtidig. Jeg har set det udefra hos en naboalliance, og det var som at se et korthus falde sammen. Først forsvandt de mest aktive, så gradvist alle de andre.

Og en grundregel for menige medlemmer. Start aldrig en krig på egen hånd. Ét vredt angreb på den forkerte spiller kan trække gengæld ned over hele alliancen. Før du angriber nogen uden for en officiel krig, så spørg i chatten. Disciplin i angreb er det, der adskiller respekterede alliancer fra dem, der hver uge vader rundt i krige, de selv har hidkaldt.

Når det er dig, der leder – sådan undgår du at køre alliancen i graven

At lede en alliance er ekstra arbejde, ikke et trofæ. Den mest almindelige måde at slå den ihjel på er lederens passivitet – så snart du holder op med at skrive i chatten, organisere og give folk en grund til at blive, spreder flokken sig til mere aktive alliancer. Vær online så ofte som muligt, og når du ikke kan, så uddeleger rettigheder til en pålidelig med­leder, så alliancen ikke går i stå.

Sæt klare regler og kommunikér dem. Minimumsaktivitet (for eksempel login hver anden dag), pligt til at sende gaver og reagere på nødopfordringer, og hvad der sker ved brud på reglerne. Smid ikke passive medlemmer ud uden varsel – skriv først, giv en chance. Men hvis et medlem ikke engang sender en gave i en uge og ignorerer forsvaret, så ryd pladsen til en aktiv spiller. Døde sjæle udvander bonusserne og ødelægger moralen.

Tag dig bedre af nye medlemmer end nogen anden i omegnen – send dem støtte ved angreb, forklar mekanikkerne, tag dem med til fælles aktioner. Loyalitet købes med opmærksomhed, ikke med ordrer. Og hold fast i diplomatiet – et par gode pagter beskytter dig mere end en dobbelt hær. Du kender en alliance, som folk ikke vil forlade, på, at der er kø til pladserne, ikke rekruttering med fortvivlede invitationer ud i det tomme.

Et spørgsmål jeg ofte får

"Skal jeg forlade alliancen, hvor jeg har venner, men hvor der ikke længere er nogen, der spiller?" Det er nok det spørgsmål, jeg oftest får i beskeder. Mit svar: skriv til lederen, giv det et par dage, og hvis intet rykker sig, så gå. Bonusserne i en død alliance står på nul, ingen sender dig støtte, og ingen tager dine venner fra dig – du kan sagtens skrive videre med dem og tage dem med dig. Følelser er fint, men de forsvarer ikke din borg.

Tilbage til Guides og tips til spillet.